Johnny Madsen Jam, fredag den 24. oktober 2025 Billetsalg starter primo februar 2025
Johnny Madsen Jam er en hyldest til en ægte, vestjysk rock'n'roller. Den ligefremme og uimponerede tilgang til musikken og de originale tekster har præget Johnny Madsens ramsaltede rock´n´roll og blødende blues og gjort ham og hans band unikke på den danske musikscene.
Johnny Madsen Jam fortolker disse sange med dyb respekt for originalen og med den nerve og sjæl, sangene fortjener.
Bandet spiller numre fra hele Johnny Madsens bagkatalog. - Selvfølgelig de største hits som Færgemanden, Udenfor Sæsonen, One Man Band, Havanna og Johnny The Blues. Men du finder også de mere ukendte perler på vores sætliste.
Det er showtime, hver gang Johnny Madsen Jam går på scenen. Spilleglæden er smittende, lead vokalen er rigtig tæt på originalen, bassen og trommerne ligger hvor de skal og selv de små uundværlige anekdoter er på plads.
Fredag den 24. oktober 2025 kl. 18:30-23:00.
Billetter, m/2 retters lækker menu,
Musik, kaffe i pausen, 2 sæt a´ 55 minutter. Kr. 375 incl. gebyr
Samme billet, kun for medlemmer af Romalt kultur- & forsamlingshus kan erhverves til kr. 350 incl. gebyr.
Billetsalg via safeticket; https://romalt.safeticket.dk
3 mands band, med mere en 60 shows om året og med 10 års erfaring!